Puno fra Gepard Garn er et utrolig blødt og luftigt garn, der er super lækkert at få i hænderne. Garnet har ingen stikkende fibre og er til dig, der hverken kan tåle uld eller krasende kvaliteter på kroppen.
Garnet består af et tyndt syntetisk net, hvori de fine alpaca- og merinouldsfibre er indblæst. Det giver garnet fylde, men samtidig en let struktur. Fibrene er altså ikke spundet sammen til et garn, men med denne teknik får man en utrolig luftig og elastisk kvalitet.
Garnet er også velegnet til dig, der foretrækker at strikke med enkelttråd, men samtidig på relativt tykke pinde. Garnet kan dog også sagtens kombineres med en silk mohair eller anden følgetråd.
68% blød alpaca, 10% fin merinould, 22% p.a. til 'nettet'
Løbelængde: 50 g = 110 m
Pindestørrelse: 5 - 9 mm
Strikkefasthed: 10 cm = 11 - 14 m
Vask: Kan maskinvaskes på 25-30 graders skånevask i vaskepose eller i hånden